Ribergård & Munk er et grafisk design- og kommunikationsbureau med speciale i aviser, magasiner og blade.
Vi arbejder desuden med webdesign, markedsføring, identitetsprogrammer og andre grafiske opgaver, arrangerer workshops og seminarer og skriver lærebøger om visuel kommunikation og brug af grafiske virkemidler.
Ribergård & Munk har siden 1999 haft kontor i den gamle stationsbygning i Espergærde, mindre end en times kørsel fra Københavns Lufthavn og med gode togforbindelser til både København og Helsingør.

Maj Ribergård er design- og kommunikationskonsulent, underviser, grafisk formgiver og illustrator.
Uddannet grafiker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 1987. Layouter på dagbladet Politiken 1987-90, Fra 1990 egen tegnestue med magasin- og avisdesign som speciale. Jurymedlem ved Anders Bording Prisen 2009-2012. Ekstern lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Censor i grafisk design på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 2010-2014.


Ole Munk
er design- og kommunikationskonsulent, grafisk formgiver og illustrator. Uddannet arkitekt fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 1983 med speciale i visuel kommunikation. Tegneserien Felix 1976-85, nyhedsgrafiker på Politiken 1985-89, underviser og konsulent på Den Grafiske Højskole 1989-94, grafikchef på Politiken 1994-95, partner i Ribergård & Munk fra juli 1995. Designchef på Kristeligt Dagblad fra 2014. Ekstern lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Formand for Society for News Design/Scandinavia 1997-99.
Modtager af Knud V. Engelhardts Mindelegat 2003.